Vi tror på familier – også når det er svært
Bæredygtige forandringer som kan mærkes
Dokumenteret metode med klare faser og mål
Tæt samarbejde med kommune, skole og netværk
24/7 tilgængelighed gennem hele forløbet
Systematisk opfølgning 6, 12 og 18 måneder efter afslutning
Helhedsorienteret og hjemmebaseret familiebehandling
Familieteamet tilbyder intensiv og hjemmebaseret familiebehandling til børn, unge og deres familier, når hverdagen er præget af komplekse udfordringer, konflikter, skolefravær eller mistrivsel.
Vi arbejder dér, hvor livet leves – i familiens eget hjem og i de sammenhænge, der påvirker barnets trivsel. Vores mål er bæredygtige forandringer, som kan mærkes i hverdagen, og som holder – også efter forløbet er afsluttet.
Hvem hjælper vi
Familiebehandlingen retter sig mod børn og unge i alderen 2–17 år, hvor der er komplekse udfordringer i hjemmet eller i barnets omgivelser. Fælles for familierne er, at der er behov for en specialiseret indsats, som både styrker barnets trivsel og hjælper forældrene med at skabe en stabil, tryg og udviklingsfremmende hverdag. Hvert forløb skræddersys – der findes ikke én løsning, der passer til alle.
Typiske problemstillinger
- Skolefravær, læringsvanskeligheder eller manglende tilknytning til skole/beskæftigelse
- Konflikter i hjemmet eller i barnets sociale relationer
- Risikoadfærd, misbrug eller begyndende kriminalitet
- Psykisk mistrivsel og diagnoser (fx autisme, ADHD, angst, OCD, spiseforstyrrelser, selvskade, traumer m.m.)
- Utydelige roller, højt stressniveau eller samarbejdsbrud i familien/netværket
Vil du høre mere?
Ring eller skriv til os – vi deler gerne viden og afklarer sammen med jer, om vores familieindsats er det rette tilbud.